|
Farsø Efterskole er en boglig skole for unge med læse- og skrivevanskeligheder. Vi tilbyder og opfordrer alle vores elever til at tage FSA eller FS10 i henholdsvis 9. og 10. klasse. Hvis vi kan mærke det ikke holder at gå til prøve i alle fagene, tager vi en samtale med elev og forældre, og aftaler en fritagelse for et eller flere fag.
Vi bruger de kompenserende digitale hjælpemidler, hvor det er muligt, primært CD-ord 7 med danske, tyske og engelske stemmer. Cd-ord 7 installeres, når eleven kommer til os. Vi bruger Math-cat i matematik.
Sporinddelingen (hold) sker ved niveaudeling efter matematiske færdigheder. På hvert spor etableres 2-3 danskhold med 7-12 elever. Vi har ialt 8 danskhold.
Vi bruger Cooperativ Learing i undervisningen.
|